Undervisningsministeren får meget svært ved at leve op til ambitionen om mere naturfag i folkeskolen. Der er nemlig under 10 procent af de nye seminariestuderende, der har valgt naturfag som linjefag.
På flere seminarier er der så få elever, at linjen slet ikke bliver oprettet. Det er stik imod regeringens mål med sidste års ændring af læreruddannelsen, der skulle styrke naturfagene fysik/kemi og natur/teknik. Ond cirkel skal brydes Undervisningsminister Bertel Haarder (V) siger, at han er »åben som en ladeport« over for alle gode forslag, der kan ændre den kritiske situation: »Vi er inde i en ond cirkel, hvor elever har dårlige oplevelser med naturfag i folkeskolen. Derfor fravælger de det på seminariet. Det er vi nødt til at bryde«, siger Bertel Haarder. Flere vælger naturfag på gymnasiet Sidste år konkluderede en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, at der er for få naturfagslærere i folkeskolen og at de, der er, ikke er dygtige nok. Derfor var det vigtigt at sætte ind og ændre uddannelsen. Bertel Haarder har indtil videre opnået positive resultater på gymnasier og universiteter, hvor flere vælger naturfag. Men meget tyder på, at indsatsen på seminarierne er slået fejl. Få specialisererer sig i naturfag Den nye læreruddannelse – som trådte i kraft 1. januar 2007 – skal specialisere lærerne. Derfor er antallet af linjefag reduceret til to eller tre i stedet for fire. De studerende skal fra start vælge mellem linjefagene dansk, matematik og naturfag. Og her opstår problemet. Under 10 procent af de elever, der nu begynder på seminariet, har nemlig valgt naturfag. Under den gamle studieordning uddannede man i 2004 små 2.800 lærere, hvoraf 993 havde et naturfag som linjefag. Altså mere end hver tredje. Dengang kunne man springe mellem de forskellige faggrupper, når man valgte nye linjefag. Det kan de ikke på samme måde nu. Forudså problemet Og det mener Nils-Georg Lundberg, formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, afskrækker de unge fra at vælge naturfag: »Da loven blev vedtaget, så vi en del problemer i linjefagsmodellen. Det, synes jeg, vi bliver bekræftet i nu«. Nils-Georg Lundberg vurderer, at der bør være dobbelt så mange på naturfagslinjen, hvis behovet for lærere i naturfag skal dækkes. Han mener, at man skal gøre naturfag til valgfag senere på studiet. Nu står man i en situation, hvor det lave antal elever kan vise sig at blive endnu lavere, fordi faget slet ikke bliver oprettet. »Man er gået helt galt i byen« Ifølge studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, har naturfag to store problemer – dets image og den nye studieordning. »Man er gået helt galt i byen. De unge har ændret sig. Fra at drømme om at blive en god matematik- og fysiklærer, drømmer man nu mere om at blive en god dansk- eller billedkunstlærer«, siger han. »Unge med interesse for naturvidenskabelige fag vælger ikke seminariet. Derfor skal vi slå på tromme for, at læreruddannelsen ikke kun er for dem med de bløde værdier«, siger Jakob Lange. Ingen nemme løsninger Peter Norrild er seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er formand for den arbejdsgruppe, Bertel Haarder (V) har nedsat for at styrke naturfag i folkeskolen. Han ser ingen nemme løsninger på problemet, men tror, at man kan få fat i flere med naturfaglig interesse, hvis læreruddannelsen forlænges og gøres mere akademisk. »På den måde kan man styrke både den faglige og pædagogiske del af uddannelsen. Det giver bedre lærere med en højere status, og så må man også se i øjnene, at det betyder en højere løn«, siger Peter Norrild. Lytter med arme og ben Undervisningsminister Bertel Haarder vil hurtigst muligt gøre noget ved den negative udvikling på naturfag. »Det tager jeg meget alvorligt. Jeg har aftalt med rektorerne, at vi omgående tager bestik af de tilmeldinger, vi har fået«, siger han. »Hvis der er noget i strukturen, der afskrækker nogen fra at tage de naturvidenskabelige fag, så er min dør åben. Og jeg lytter med arme og ben til dem, der har gode forslag«, siger undervisningsministeren, der er klar til at lave ændringer allerede fra nytår. I dag holder Rektorforsamlingen møde, og herefter skal de sammen med Bertel Haarder finde den nødplan, der skal rette op på den skæve fordeling.
