Danske uddannelser kan alene udbydes i Danmark. Sådan står der i universitetsloven.
Det har hidtil gjort det umuligt at udbyde hele danske uddannelser med afsluttende dansk eksamensbevis i lande som Kina og Singapore, hvor der er stor efterspørgsel på internationale uddannelser. Dermed risikerer Danmark at gå glip af et fremtidigt milliardmarked for at eksportere uddannelser til udlandet. »Kina har for eksempel afsat kæmpe budgetter til at udvikle deres uddannelser. Vi er allerede bagud, og derfor haster det. Fra starten er det uhensigtsmæssigt at lægge sådan en formulering ind i en lov«, siger direktør Martin Lauth fra Forum for Business Education, der er det danske erhvervslivs forum for uddannelse.




























