S tillingen er en 20-timers stilling, og du får arbejdssted på Socialdemokraternes partikontor på Frederiksberg’. Sådan stod der i stillingsopslaget, da Socialdemokraterne i oktober søgte en studentermedhjælp. Også Radikale Venstre har i årets løb søgt studentermedhjælpere til 20 timers arbejde om ugen ved siden af studierne. »Det er simpelthen dobbeltmoral af værste skuffe«, siger Venstres videnskabsordfører, Malou Aamund. Vil have loft på 15 arbejdstimer I Politiken i går krævede S og R, at regeringen sætter et loft på 15 timers arbejde om ugen for studentermedhjælpere i staten. Argumentet er, at man på den ene side kræver, at de studerende bliver hurtigere færdige med deres studier, men på den anden side lader dem arbejde lige så tosset de vil i ministerier og styrelser. De to partier burde feje for egen dør, siger Malou Aamund, der ligesom videnskabsministeren afviser kravet: »Når de tordner så skingert frem, så må de som et minimum tage deres egen medicin«. Jelved: Rigtig træls De radikales ordfører på området, Marianne Jelved, ærgrer sig over oplysningen. Hvor træls er det på en skala fra 0 til 10? »Det må være et nul, eller lavere – det er i hvert fald for dårligt«, siger Marianne Jelved og sender uden at blinke aben videre til partiets sekretariatschef, Jesper Gronenberg. Han erkender blankt, at partiet har to studenterhjælpere ansat til 20 timer om ugen. »Så du har ret i, at det kniber med at leve op til vores egen politik, og jeg vil også gerne sige, at 20 timer er smertegrænsen«, siger Jesper Gronenberg. Han henviser til, at der ved ansættelsen er foretaget en personlig vurdering af, om de pågældende var i stand til at klare både studier og job. Og så er arbejdstiden fleksibel og kan tilpasses studiet. Vil ikke sætte arbejdstid ned Han har imidlertid ikke tænkt sig at nedsætte arbejdstiden, selv om partiet kræver, at regeringen sætter en 15-timers grænse på studenterjob i staten. Vil man kunne se stillingsopslag på 20 timer hos de radikale i fremtiden? »Det kan jeg ikke afvise«, siger sekretariatschefen. S-ordfører vil have styr på sagen Sammenlignet med de 8.700 studentermedhjælpere i staten er der meget få af slagsen i de to partier. Alligevel kan Socialdemokraternes videnskabsordfører, Kirsten Brosbøl, godt se komikken i sagen og vil med det samme tage sagen op internt. »Det må vi naturligvis lige have styr på«, siger hun. Men Socialdemokraterne ser ud til at klare frisag. Den opslåede 20-timers stilling blev besat for en måned siden og endte rent faktisk på 15 timer om ugen efter forhandlinger med den pågældende, siger partisekretær Lars Midtiby. Han bekræfter samtidig, at partiet ikke har andre studentermedhjælpere ansat 20 timer om ugen. Får I det nogensinde? »Nej«, siger Lars Midtiby.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























