Dårlig ledelse og politisk uansvarlighed er ifølge Danske Studerendes Fællesråd overskrifterne bag sparekrav på Københavns Universitet, hvor 70 stillinger nu forsvinder på det naturvidenskabelige område.
»Massefyringerne har ødelæggende konsekvenser. Forskningsmiljøer, som det har taget mange år at udvikle, bliver smadret, og undervisningen af mange studerende kraftigt forringet«, siger Nils Wiese, næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.



























