Da 1. y på Gammel Hellerup Gymnasium mandag havde fysiktime, måtte tre af eleverne følge undervisningen oven på et bord, fordi der ikke var plads til flere stole.
Lokalet er nemlig, som de fleste af landets klasselokaler, bygget til 24 elever, og derfor er det svært at finde plads til de 31 elever i 1.y. »Vi mangler borde og stole til dem, der kommer senest. Og der kan blive rigtig varmt og ækelt. Specielt når vi har haft prøver, er det ikke til at holde ud at være der«, siger 16-årige Kira Lundbech fra 1.y.




























