På ingeniøruddannelserne har afskaffelsen af gruppeeksamen ført til mindre spredning i karaktererne og risiko for tilfældigheder i karaktergivningen. Det konkluderer en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 2.000 eksterne censorer ved ingeniøruddannelserne.
»Nu har vi et grundlag for en ny debat om afskaffelsen af gruppeeksamener«, siger Michael Vaag, talsmand for Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne.




























