It-udstyr for millioner samler støv på skolerne

Kristine Langstrup, der er klasselærer for 9.b ogg it-vejleder på Usserød Skole, tilhører det mindretal af lærere, der bruger de nye smartboards.
Kristine Langstrup, der er klasselærer for 9.b ogg it-vejleder på Usserød Skole, tilhører det mindretal af lærere, der bruger de nye smartboards.
Lyt til artiklen

Der står flere og nyere computere end nogensinde i danske skolers klasselokaler. Danmark ligger nemlig helt i top, når det gælder investeringer i it-udstyr i skolen. Men lærerne udnytter langtfra de mange muligheder, som det dyre udstyr giver, viser en ny undersøgelse, som Det nationale forskningscenter DREAM og Nationalt videnscenter for læremidler offentliggør mandag. Den nye undersøgelse viser samme ringe udnyttelsesgrad som en tilsvarende undersøgelse fra 1995. »Bøger og tavlen er stadig de foretrukne værktøjer i de danske skoler, og når it anvendes, udnyttes mediets mange muligheder slet ikke«, siger professor Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet, som er en af forskerne bag rapporten. »Vi ser stort set ingen ændring i måden, eleverne tilegner sig ny viden på. Det er tankevækkende, at det står så ringe til, og også overraskende, at lande som eksempelvis Norge, Canada og England er langt foran Danmark på det her felt«, siger hun. De fleste lærere anvender aldrig hjemmesider I undersøgelsen er et stort antal dansk- og matematiklærere fra folkeskolens 8. klasser og fra gymnasier blevet spurgt, hvilke undervisningsmidler de bruger i timerne.

52 procent af dansklærerne og 77 procent af matematiklærerne anvender aldrig hjemmesider i undervisningen. Tilsvarende bruger 59 og 78 procent af lærerne aldrig digitale av-materialer. Når det gælder den nye generation af web 2.0 tjenester – f.eks. blogs, wikis og fildelingstjenester – er andelen af ikke-brugere helt oppe på 89 og 99 procent. »Det mest overraskende er, at vi fik næsten de samme svar, da vi spurgte lærerne i en tilsvarende undersøgelse i 1995. I de mellemliggende 13 år har der været en massiv investering og en rigtig flot indsats fra Undervisningsministeriet især på folkeskolens område, og alligevel er der sket meget lidt«, siger Kirsten Drotner. Hun efterlyser, at skolen sætter langt mere konkrete mål for at gøre eleverne til aktive brugere af de nye digitale medier. De skal ikke bare kunne søge på hjemmesider og skrive i tekstbehandling, men selv kunne skabe og dele viden. »Det her er noget, vi skal kunne, ligesom vi skal kunne læse, skrive og regne. Det er en myte, at vi har en generation af børn og unge, som bare kan det her med it,« siger hun.
Nyuddannede lærere mangler også it-kundskaber
Selv nyuddannede lærere mangler ofte it-kundskaber, og det har rejst kritik af seminarierne. Men, siger lektor og it-vejleder Jens Stig Olsen fra læreruddannelsen i Hjørring, »man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke«. »Vi bruger mange kræfter på at opfordre de studerende til at tage det it-pædagogiske kørekort, mens de er hos os. Men ud af en årgang på 80 studerende er det typisk omkring 20, der starter på det, og kun 5-6 stykker, der fuldfører«, siger han. Hans indtryk er, at de studerende prioriterer tiden benhårdt, og at de fag, hvor de skal bestå eksamen, kommer i første række.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her