Hvad gør man som læge, hvis en patient ikke har nogen tarmjyde?
Det bugner med stavefejl, genbrugte opgaver og spørgsmål uden for det angivne pensum i både eksamener og retteanvisninger, når de studerende går til eksamen på landets medicinstudier.
»Hvis man som studerende mister tilliden til eksamen, mister man også tilliden til, at man kan klare situationen som færdiguddannet læge. Det er en fremmed verden, og som nyuddannet læge kan man hurtigt komme til at føle sig usikker«, siger medicinstuderende Julie Vinkel Clausen.
Halvdelen af opgaverne lå uden for pensum
Julie Vinkel Clausens klage udspringer af vinterens eksamen i ’Kliniske sygdomsenheder og arbejdsmedicin’ på 2. semester af kandidatuddannelsen på Københavns Universitets lægestudium.
Her oplevede hun sammen de øvrige studerende, at over halvdelen af deres eksamensopgave lå uden for det, de havde gennemgået i undervisningen og terpet op til eksamen.
TIP OS
SKRIV: Har du også oplevet eksamensrod?Student kører sag mod universitet
Eksamensfejlene har nu nået et omfang, så det truer lægeuddannelsens kvalitet og dermed patienternes sikkerhed, siger de medicinstuderende og Foreningen af Danske Lægestuderende, FADL.
Det har fået Julie Vinkel Clausen til i samarbejde med FADL at hyre en advokat i en klagesag rettet mod Københavns Universitet. Hun vil, hvis det bliver nødvendigt, føre den principielle sag hele vejen til Folketingets Ombudsmand.
Det dramatiske skridt sker for at sikre uddannelsens kvalitet og i frustration over, at problemerne på Københavns Universitet har stået på i årevis.
Noget tyder på, at dem, som laver opgaverne, har for travlt, og vi ser eksempler på, at de genbruger gammelt materiale og gentager stavefejl.
FADL: De tager ikke de studerende seriøst
Grunden til, at FADL vælger at støtte klagen med advokatbistand, er, at Københavns Universitet ikke tager de studerendes klager alvorligt.
»Vi er nødt at gøre opmærksom på problemet, for med det nye bureaukrati, der er opbygget efter universitetsloven, hører toppen af universitetet ikke så meget om, hvad der sker i bunden af systemet. Noget tyder på, at dem, som laver opgaverne, har for travlt, og vi ser eksempler på, at de genbruger gammelt materiale og gentager stavefejl«, siger Torben Conrad, der er faglig sagsbehandler ved FADL.
Stigning i klager fra studerende
Han har oplevet en stigning i antallet af henvendelser og bliver også kontaktet af medicinstuderende i Århus og Odense
Medicinstuderende Lena Refsgaard, der udformede fællesklagen på vegne af de 126 studerende, følte sig snydt, da hun kom ind til eksamen efter at have terpet til den et helt semester.
»Jeg blev harm, da jeg sad til eksamen og opdagede, at over halvdelen af eksamensspørgsmålene slet ikke havde været en del af vores undervisning«, siger hun.
De studerendes klage resulterede i, at 55 procent af eksamensopgaverne blev taget ud af bedømmelsen, så de studerende blev vurderet ud fra under halvdelen af den stillede opgave.
Jeg blev harm, da jeg sad til eksamen og opdagede, at over halvdelen af eksamensspørgsmålene slet ikke havde været en del af vores undervisning
Lægerne er udarbejder opgaver under pres
Studieleder, professor Jørgen Olsen siger, at tidspres stiller de læger, der udarbejder eksamensopgaver, i en svær situation, hvor både arbejdsgivere på hospitalet og på uddannelsen hiver i dem.
»Vi har fået en ny eksamensformand i år, som er ansvarlig for opgaverne, og vi har ikke været gode nok til at instruere ham i, hvad der skal med i et eksamenssæt. Der er tale om en kommunikationsbrist«, forklarer studielederen.
»Vi har iværksat nogle årlige møder med vores eksamensformand, hvor vi vil samle op på, hvad der gælder til de enkelte eksaminer, og sikre os, at de folk, der sidder med det, ved, hvad det handler om. Også selv om de er nye«, siger Jørgen Olsen.




























