Dårlige«. Viktor Haarmark Nielsen på 13 år behøver kun et ord og et stort grin for at beskrive de bøger, han skal læse i skolen. Det har dog ikke kvalt Viktors læselyst. Han har allerede læst hele Harry Potter-serien flere gange og er vild med at læse fantasy. Især Kenneth Bøgh Andersens bøger om Djævlekrigen. »Dem læser jeg vildt meget i«, siger han. Politiken møder ham på Hvidovre Hovedbibliotek, hvor han er på besøg med sin mor, Dorte Haarmark Nielsen. To drenge der læser i fritiden Lidt derfra sidder Rytis Mikulevicius på 15 år og spiller krigsspil på en computer. Ved siden af ham ligger en bunke computerspil, han skal låne. »Jeg læser ikke så meget, men lidt fagbøger og især om krig«, siger Rytis, før han igen fordyber sig i krigen i cyberspace. Viktor og Rytis er eksempler på drenge, der stadig læser i fritiden. Men der bliver færre af deres slags. En tredjedel af de danske elever, der deltog i den nyeste Pisa-måling, erklærer ligeud, at de ikke holder af at læse.
Lektor: Ikke overraskende tal
Og spørger man eleverne, om de læser dagligt i deres fritid, svarer 7 procent færre ja sammenlignet med år 2000, da Pisa-undersøgelsen stillede det samme spørgsmål.
LÆS ARTIKELNy Pisa-måling: Danske børns læsning sætter bundrekord
»Det er ikke overraskende, at vi ser et fald i læsning«, siger lektor, ph.d. Trine Bille fra CBS, som for nogle år siden stod for en undersøgelse af børns kulturvaner.
Nye medier fylder mere
Allerede midt i årtiet viste hendes tal en markant nedgang i andelen af børn, der jævnligt bruger det lokale folkebibliotek.




























