Når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober, vil meget handle om den kommende reform af folkeskolen.
S-R-SF-regeringen har erklæret, at de vil skabe den mest veluddannede generation nogensinde.
Men hvis ambitionen skal holde stik, har folkeskolerne i København og forstadskommunerne en stor opgave foran sig. For når det gælder uddannelse, kan de ikke følge med resten af landet.
Det står værst til i hovedstadsområdet
Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør i dag de såkaldte profiltal for samtlige landets kommuner.



























