Penge brugt på foldere, videoer til YouTube og hjemmesider skal kaldes hjælpeformål og ikke markedsføring. Sådan skal praksis være på landets erhvervsskoler, hvis det står til deres forening, Danske Erhvervsskoler. I et brev til skolerne anbefaler foreningen, at de kun bruger betegnelsen markedsføring til reklamebannere, merchandise og radio- og tv-spot. Resten skal kaldes hjælpeformål, administration eller, når det gælder stillingsannoncer, medregnes der, hvor medarbejderens løn senere skal konteres. Baggrunden er ifølge brevet pressens og politikernes gentagne fokus på de omkostninger, som skolerne har opgjort som markedsføring. I 2011 brugte skolerne samlet 130 millioner kroner til markedsføring - cirka 1 procent af skolernes samlede omsætning.
Statsrevisor: En ubehjælpsom størrelse
Forelagt brevet fra Danske Erhvervsskoler er formand for Folketingets Statsrevisorer Peder Larsen (SF) ikke i tvivl.
»Det kan kun kaldes opfordring til at sminke regnskaberne, så de dækker over, hvor mange penge der bruges til markedsføring. Betegnelsen ’hjælpeformål’ er en ubehjælpsom størrelse som konteringsbegreb. For man må jo spørge: Hjælpe til hvad?«, siger Peder Larsen, der er regnskabskonsulent .
Brevet har vakt undren og vrede på flere erhvervsskoler. Uden for citat kalder kommunikationschefer brevet et »usmageligt« og »klodset« forsøg på at dække over, at kampen om de unges opmærksomhed er hård, og reklamer er en del af virkeligheden på uddannelser, der drives for penge per elevnæse.
»Brevet ser ikke så godt ud, synes jeg. Det kan næsten ikke læses som andet end en opfordring til kreativ bogføring. Og det klæder altså ikke det danske uddannelsessystem«, siger Bernt Hertz Jensen, kommunikationschef for Selandia, der er Slagelses center for erhvervsrettet uddannelse.
Skoler bruger 420 millioner på ren reklame På andre skoler er reaktionen snarere resignation.
