Her er de mest populære studier

Lyt til artiklen

De kreative og sundhedsvidenskabelige fag fylder godt på listen over de mest populære studier blandt de videregående uddannelser.

På listen over de mest søgte studiet per studieplads indtages førstepladsen af medicinstudiet på Aalborg Universitet.

Her har 1.397 søgt om optagelse, men kun 56 har fået en plads. Otte ansøgere sniger sig dog også ind på studiet, fordi de har fået en såkaldt stand-by-plads, og dermed er garanteret en plads til næste år.

Det hører med til historien, at billedet er et andet, hvis man i stedet havde set på antallet af førsteprioriteringer.

Kun 173 af de mange ansøgere har angivet det nordjyske medicinstudie som deres førsteprioritet, hvilket selvfølgeligt vil sige, at de har prioriteret en anden uddannelse højere.

I øvrigt er provinsen ret godt repræsenteret i form af blandt andet Næstved, Kolding og Roskilde.

Hvis man opgør de mest populære studier ved at se på førsteprioriteringer inden for en bestemt uddannelse på landsplan, tegner der sig et andet billede.

I så fald er det ikke overraskende store faggrupper som pædagoger, lærere og jurister, der kommer med på listen, som du kan se her:

  • Pædagog: 6.619
  • Sygeplejerske: 3.902
  • Folkeskolelærer: 3.482
  • Medicin: 3.241
  • Almen Erhversøkonomi: 2.626
  • Jura: 2.548
  • Socialrådgiver: 2.428
  • Diplomingeniør: 2.384
  • Fysioterapeut: 2.379
  • Civilingeniør: 2.250

Jakob Hvide Beim

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her