Politikerne er skyld i, at 14 procent færre vil være lærer, fordi Folketinget i foråret gennemtvang et indgreb mod lærerne efter deres konflikt med Kommunernes Landsforening (KL).
Sådan forklarer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at kun 2.974 studerende i år vil læse til lærer mod 3.454 sidste år. Det er 480 færre studerende.



























