Størstedelen af ansøgerne til de videregående uddannelser er lykkelige efter at have fået studiefremtiden på plads. Men der er også nogle, der er endt i mere usædvanlige situationer.
Emma Graham befinder sig hos sin mormor i England og kommer ikke hjem før fredag i denne uge. Og selv om det i sig selv - i disse digitale tider - ikke forhindrer hende i at tjekke, om hun er kommet ind, har uforudsete problemer gjort hende noget rastløs.




























