Danske studerende aner oftest ikke, hvad skattekort og fradrag er – og når årsopgørelsen kommer med et kæmpe skattesmæk, tror de fleste fejlagtigt, at de får penge tilbage. Studerendes uvidenhed om deres egne skatteforhold er så udbredt, at 33.000 studerende allerede nu har så meget rod i deres skattepapirer, at de risikerer at få tusindvis af kroner i skatteregning til næste år.
LÆS OGSÅ Mange fatter ikke skatten
De har allerede i de første måneder af i år brugt deres fradrag mere end en gang på en måned, viser en beregning, Skat har foretaget. »Det sker, fordi de ikke forstår, hvordan skattekortet fungerer, når de tager studiejob ved siden af deres SU. Når de næste år åbner deres årsopgørelse, kan ekstraregningen være ubehagelig stor«, siger Richard Hanlov, udviklingsdirektør i Skatteministeriet.




























