»Jeg har haft rigtig mange gode lærere, men hende, jeg bedst kan huske, er fru Ladekjær. Hun var min første lærer. Jeg gik i Skovlund Skole, en lille skole langt ude på landet i Vestjylland. Vi havde andre lærere, men jeg husker det, som om vi næsten altid havde fru Ladekjær«, fortæller indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R):
SÅDAN GØR DU
Indstil din kandidat til Politikens Undervisningspris300.000 kroner i spil for de bedste lærere
»Det gode ved hende var, at hun først og fremmest kunne lide os. Hun skabte en atmosfære af sammenhold og sørgede for, at vi havde respekt for hinanden«.
»Hun havde ingen kæledægger eller favoritter. Og der var heller ikke nogen, hun ikke kunne lide. For hende var alle vigtige. Og så forventede hun, at alle bød ind og deltog i timerne«.
LÆS ARTIKEL
»Jeg husker især, at når vi skiftede pladser, sørgede hun for, at vi sad ved siden af en fra klassen, der var helt anderledes end os selv. Jeg var meget boglig, så jeg blev placeret ved siden af en, som var det knap så meget. Til gengæld lærte han mig det lidt badminton, jeg kan. Og det boldøje, jeg har, har jeg fra ham«.
LÆS ARTIKEL
Fupz Aakeson om sine bedste lærere: To lærere gjorde et særligt indtrykfortsæt med at læse




























