Motiverede studerende vil blive afskåret fra at læse deres drømmeuddannelse, når Københavns Universitet fra 2017 vil indføre et karakterkrav, der betyder, at de unge skal have et gennemsnit på mindst seks fra deres gymnasiale uddannelse.
Og universitetet burde i stedet for karakterkrav sørge for at løfte kvaliteten af uddannelserne, mener formand for Danske Studerendes Fællesråd Jakob Ruggaard.




























