Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) og landets universiteter er blevet enige om en ny og ændret udgave af den omdiskuterede dimensioneringsplan, der skal sørge for, at færre unge tager uddannelser, som ikke fører til arbejde.
Siden uddannelsesministeren i september lancerede planen, har den mødt skarp kritik hos studerende, politikere og uddannelsesinstitutioner - men nu er universiteterne og ministeren blevet enige om en ny, ændret plan.




























