I næste uge vil et flertal uden om regeringen forsøge at tvinge uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) til at tage sin plan for lukning af studiepladser af bordet og gennemføre en anden plan.
Og vil det lykkes flertallet af partier at ændre uddannelsesministerens kurs, vil det blive modtaget med glæde hos universiteternes rektorer. Blandt andet fordi det forslag, Venstre, SF, de konservative, Dansk Folkeparti og Alternativets Uffe Elbæk lægger på bordet, lader universiteterne selv bestemme, hvilke uddannelser og fag de vil beskære optaget på.




























