Man kan have mange fordomme om den videregående uddannelse, som har Danmarks højeste karakterkrav for at blive optaget. Og det er der mange, der har.
Så mange fordomme om ’stræberne’ på studiet i international business er i omløb, at det faktisk tog lidt tid at få CBS overbevist om, at de kan være trygge ved at lukke os ind for at få et nærmere kig på de studerende på uddannelsen, hvor det sidste år krævede rekordhøje 12,1 i snit fra en gymnasial uddannelse at blive optaget på kvote 1.



























