Egentlig var det ikke planen, at han skulle være ph.d. Men da han skrev speciale i molekylær biomedicin på Københavns Universitet, fangede forskningsarbejdet hans interesse, så da Markus Høybye Bosteen skulle beslutte, hvad der skulle ske efter kandidatuddannelsen, faldt valget på at forske videre.
»Jeg har altid syntes, at emnet, jeg forsker i, var interessant, og under specialet på kandidaten fik jeg en grundig introduktion til forskning, som gav mig smag for at blive forsker«, fortæller han.


























