Regeringen er rede til at gøre op med en udskældt regel i fremdriftsreformen, der ifølge uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) sætter de studerende i en spændetrøje.
»Universiteterne og studerende pålægges ikke længere krav om obligatorisk tilmelding til et fuldt studieår. Institutionerne kan i stedet vælge, om der skal fastsættes interne regler om tilmelding til fag og prøver, ligesom de får mulighed for, at de studerende kan framelde sig eksaminer«, siger ministeren i en pressemeddelelse.




























