Det er langtfra alle nyuddannede lærere, som i denne uge har budt børnene velkommen tilbage efter sommerferien.
En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at hver sjette nyuddannet lærer vælger et arbejde, der ikke er i grundskolen. Ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er det ikke blot et problem for skolerne.


























