»Det er noget racistisk bullshit at dele klasserne op«, udbryder en 16-årige pige og fjerner de lyse krøllede lokker fra ansigtet.
»Det er godt med diversitet i klasserne, og det er jo vigtigt, at vi lærer noget om andre kulturer«, siger hun med en accent, der afslører, at hun på trods af den lyse hud og lyse krøller har andet end dansk blod i årerne. Hendes mor er fra Polen, og hendes far er fra Ungarn. Der er blot to elever i hendes klasse, der er etnisk danske.


























