En ny karakterregel, som er vedtaget efter et Socialdemokratisk forslag, betyder nu, at effektive studerende bliver overhalet af mindre effektive, når det gælder optagelse på videregående uddannelse. Med den nye regel, der netop er trådt i kraft, kan gymnasieelever gange deres gennemsnit med 1,08, hvis de påbegynder en videregående uddannelse inden for to år. Samtidig viser forskning, at studerende med et lavere gymnasiesnit end 8 på den gamle karakterskala kommer markant langsommere igennem en videregående uddannelse end dem med et gennemsnit på 8-8,5. Derfor bliver de mere effektive studerende snydt, lyder kritikken, og det får Socialdemokraterne til at reagere. »Jeg har aldrig været stor fan af 1,08 reglen, til trods for at det dengang var vores forslag. Hvis ministeren kom og spurgte mig, om ikke vi skulle afskaffe den, så sagde jeg ja«, lyder det fra den socialdemokratiske uddannelsesordfører Kirsten Brosbøl. Et nødvendigt kompromis Hun forklarer, at man i 2006, da man forhandlede den såkaldte velfærdsaftale på plads, var nødt til at komme med et alternativ til det, regeringen ellers var i gang med at gennemføre: »Regeringens eget forslag var dengang at trække studerende i 1.000 kroner om måneden i SU, hvis de var længere tid end to år om at komme i gang med en videregående uddannelse. Derfor fandt vi på denne her regel, for nu snyder vi trods alt ikke nogen, men det er da rigtigt, at nogle kommer lidt længere frem i køen end normalt«, siger hun til politiken.dk. Undersøgelsen kan ikke stå alene Samtidig understreger hun, at det er nødvendigt at se undersøgelsen i et større perspektiv, og at man skal være varsom med at drage forhastede konklusioner. »Jeg vil ikke drage den nære sammenkobling, for jeg tror, at billedet er væsentligt mere nuanceret. Der findes blandt andet mange andre undersøgelser, som har en anderledes konklusion. For eksempel er der en fra Odense, som viser, at der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem et lavt gymnasiesnit og frafaldsprocent«, siger hun. Flere optagelsesprøver og samtaler Men adgangskravene ér blevet for skrappe, lyder det fra ordføreren. Derfor skal universiteterne have langt friere rammer for selv at kunne bestemme over deres optagelsesprocedurer. »Jeg er meget positiv over for personlige samtaler og optagelsesprøver. Og når adgangskravene er blevet så stramme, skal universiteterne have mulighed for at give dispensation. Hvis de har en ansøger til samtale, som er topkvalificeret og motiveret, men som mangler et niveau i et fag, så skal universitetet have mulighed for at dispensere og optage personen alligevel«, fastslår hun.