Der er iskold luft mellem formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, og Kommunernes Landsforenings (KL) chefforhandler, Michael Ziegler, forud for den varslede lockout mandag.
De to parter står fortsat stejlt overfor hinanden i kampen om lærernes arbejdstid, og derfor opfordrer skoleledernes formand, Anders Balle, nu en sidste gang de to parter til at gøre et forsøg på at tø forholdet op, så man kan indgå et kompromis.




























