Politikere, embedsmænd og journalister har øjnene skarpt rettet mod den nye undervisningsminister Merete Riisager (LA) i dag klokken 14.
Riisager er indkaldt til samråd af Undervisningsudvalget efter ønske af Alternativets undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier. Her skal ministeren svare på kritik, der handler om skoledagenes længde, der med skolereformen, som trådte i kraft i sommeren 2014, er 30 timer om ugen for de mindste, 33 timer for mellemtrinnet og 35 timer for udskolingen.



























