En indgang, et samlet politisk ansvar og et sted at sende regningen hen. Ettallet går igen i Kommunernes Landsforenings udspil ’Godt på vej – alle unge skal med’.
KL foreslår, at de mange tilbud, som findes til udsatte unge, samles på en ny uddannelse, der skal bestå af praktik i en virksomhed, undervisningsforløb og personlig støtte fra for eksempel mentorer, rusmiddelkonsulenter eller vejledere. Uddannelsens elementer skal kunne sammensættes på forskellig måde afhængig af den unges behov.


























