Christina Rise på 21 blev »helt vildt ked af det og helt vildt sur«, da hun 31. juli fik beskeden om, at hun ikke var blevet optaget på medicinstudiet. Hverken i København, Aarhus eller på Syddansk Universitet.
Hun blev ked af det, fordi hun med et gennemsnit på 10,5 havde regnet med at komme ind. Og sur, fordi hun synes, at studieoptagssystemet er uretfærdigt og lader de hurtigste komme foran i køen.


























