Der er indgået aftale om ændringer af erhvervsuddannelserne. Regeringspartierne, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har netop indgået en aftale, som skal styrke optaget på erhvervsuddannelsen.
Aftalen er baseret på regeringens forslag ’Fra folkeskole til faglært - erhvervsuddannelser til fremtiden’, der blev fremlagt i september. Det vil blandt andet betyde, at elever i skolens ældste klasser skal møde flere praktiske fag og kan tage valgfag på erhvervsskolerne. Samtidig skal 10. klasse have mere praktisk indhold end i dag.




























