Der var fredag klokken 12 frist til at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1.

88.754 har søgt ind på en videregående uddannelse

Lyt til artiklen

I alt 88.754 har i år søgt om optagelse på en videregående uddannelse.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på Twitter.

Det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser var til sammenligning 89.700 i 2018, hvilket var to procent færre end året før.

De 88.754 dækker både over ansøgninger i kvote 1- og kvote 2-systemet. Fristen for kvote 2-ansøgninger var allerede 15. marts, mens kvote 1-systemet var åbent indtil fredag klokken 12.

Her kan du se, hvad forskellen på de to kvotesystemer er:

Kvote 1:

* På en kvote 1-ansøgning bliver du udelukkende bedømt på resultatet af din gymnasiale uddannelse. Det betyder, at studerende med højt karaktergennemsnit får plads på den videregående uddannelse før elever med et lavere gennemsnit.

* Er der bestemte karakterkrav til studiet, du søger ind på, skal fagene være bestået på det krævede niveau.

Kvote 2:

* Optagelse gennem kvote 2 er for ansøgere, som ikke kan blive optaget gennem kvote 1, eller som har brug for at blive vurderet på kvalifikationer ud over eksamensgennemsnittet.

* Kvote 2-kriterierne består af forskellige faglige og generelle aktiviteter, som sammen med den adgangsgivende eksamen giver mulighed for at søge optagelse. Eksempler på kvote 2-kriterier kan være:

* Anden uddannelse (eller dele af en uddannelse) ud over en gymnasial uddannelse.

* Højskoleophold af typisk 16 ugers varighed.

* Udlandsophold på minimum tre til seks måneder såsom skoleophold med undervisning på gymnasialt eller videregående niveau eller ophold med sprogundervisning.

* Aktiviteter som foreningsarbejde, politisk arbejde, arbejde med børn og unge, arbejde med handicappede eller arbejde som fritidsleder.

* Studierelevant arbejde.

* Motiveret ansøgning.

* Nogle uddannelser indkalder kvote 2-ansøgere til optagelsesprøver og/eller samtaler. Prøverne kan være alt fra multiple choice-test til større hjemmeopgaver.

I 2018 søgte i alt 89.700 ind på en videregående uddannelse. Det var et fald på to procent sammenlignet med året før.

Kilder: Uddannelsesguiden.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Trods det lavere antal ansøgere på de videregående uddannelser, er ministeren godt tilfreds.

»Stærkt at så mange har lyst til at uddanne sig. Det handler om vores fremtid«, skriver Ane Halsboe-Jørgensen på Twitter.

At den faldende tendens skulle fortsætte i år har virket sandsynligt, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriet i foråret meldte ud, at kvote 2-ansøgningerne også var færre sammenlignet med sidste år.

Således havde 53.403 personer inden 15. marts søgt ind på en videregående uddannelse, hvilket svarer til et fald på to procent i forhold til 2018.

Lidt mindre årgange

Dog kan noget af forklaringen måske findes i, at der de seneste år har været tale om lidt mindre ungdomsårgange.

Ansøgere via kvote 2 bliver vurderet på andet end deres karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, når de gerne vil ind på en videregående uddannelse.

I kvote 1 bliver ansøgeren derimod vurderet på baggrund af sit karaktergennemsnit efter en relevant gymnasial uddannelse.

En vurdering forudsætter dog, at ansøgeren har opfyldt eventuelle specifikke adgangskrav. For eksempel bestemte fag på et bestemt niveau.

Kvote 2-ansøgerne kan derimod eksempelvis lægge vægt på, at de har haft relevant arbejde eller særlige kurser, som giver dem brugbare kompetencer til det specifikke studie.

Hvorvidt det er lykkedes at komme ind på drømmestudiet, får alle ansøgere svar på 26. juli.

ritzau

fortsæt med at læse