I fremtiden vil den lange tur fra ble til ph.d. ske ad guldbestrøede veje. Hvis det er det indtryk, du sidder tilbage med efter præsentationen af årets finanslovsaftale, har regeringen og støttepartier opnået det, de ville. De sociale medier flyder da også over med glædesudbrud fra alle dele af uddannelsessektoren. Men der er som altid også ting, der står med småt.
Følg med på turen, som ikke blot rummer store beløb, men også lidt små ridser på den guldbestrøede vej.



























