Kommende studenter kan risikere, at deres eksamen bliver aflyst og erstattet af årskarakterer, hvis coronokrisen fortsætter til sommer.
Det fremgår af en lov, som ventes hastebehandlet og vedtaget i Folketinget. Loven giver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mulighed for at aflyse alle eksaminer på skoler og ungdomsuddannelser eller nogle af dem.
Loven giver desuden ministeren mulighed for at udskyde prøver. I udkastet til loven står, at elever, som får deres eksamensbevis under de midlertidige regler, skal have samme mulighed for at søge ind på uddannelser, selv om de skal op til færre eksaminer.
Fakta
Lovforslag
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, kalder det sund fornuft, at politikerne laver en lov, der sikrer alle elever deres eksamen.
»Selv om sommerens eksaminer synes langt væk, er de ikke længere væk, end at vi skal have en plan klar«, siger Tomas Kepler.
Han peger på, at der er en særlig udfordring, hvis hf-elever skal have standpunktskarakterer i stedet for at gå til eksamen.
»Det vil være en udfordring. Ikke mindst i en situation, hvor eleverne får fjernundervisning, og lærere og elever derfor ikke sidder i samme rum«, siger han og peger på, at GL gerne vil drøfte konkrete løsninger med ministeriet, hvis det bliver aktuelt.
Nu begynder den store crash-test af IT-baseret undervisningLoven giver også mulighed for, at folkeskolens 9. og 10. klasse afsluttes med årskarakterer i stedet for eksaminer. Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, siger, at det er nødvendigt allerede nu at se frem mod eksamen.
»Nogle af fristerne forud for eksaminerne er allerede en uge efter påske, og derfor er det godt, at der allerede bliver mulighed for at erstatte eksamenskarakterer med årskarakterer, hvis det bliver nødvendigt«, siger Claus Hjortdal.
Han peger på, at det vigtigste er, at eleverne kan komme i gang med ungdomsuddannelsen.
HF-elever bliver klemt
Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, understreger, at loven kun skal bruges, hvis lukningen af skoler og gymnasier skal fortsætte.
»Det er vigtigt at understrege, at studentereksamen ikke er aflyst«, siger hun
»Men hvis coronakrisen varer meget længe, er der reelt ikke noget alternativ til at erstatte eksaminer med årskarakterer med alle de ulemper, det vil medføre«, siger hun og tilføjer, at særligt lærere og elever på hf kommer i en vanskelig situation, fordi den uddannelse er baseret på eksamenskarakterer.
Loven er omfattet af den såkaldte solnedgangsklausul, som betyder, at den ophæves 1. marts næste år.
fortsæt med at læse



























