Denne artikler handler om tallene for 2020. Se tallene for 2021 her.
Så er spændingen udløst. 69.526 ud af 94.604 unge får nu at vide, at de er blevet optaget på en af de uddannelser, de har søgt.
Optagelsen sætter dermed i år rekord med 3.086 flere optagne end det hidtidige rekordår 2016, og i alt er 81 procent optaget på deres 1. prioritet.
På grund af coronakrisen var det forventet, at flere ville søge ind på en videregående uddannelse. Derfor afsatte regeringen og Folketingets partier i juni penge til, at uddannelsesinstitutionerne kunne oprette 5.000 ekstra studiepladser i 2020 og 2021.
Ved midnatstid natten mellem mandag og tirsdag blev årets adgangskrav offentliggjort, og samtidig fik de mange ansøgere besked om, hvorvidt de er kommet ind.
Grænsekvotienterne er i år lavere på de fleste uddannelser, fordi den såkaldte ’hurtigstartbonus’ er afskaffet fra denne sommer. Denne bonus betød, at ansøgere, der bliver optaget på en videregående uddannelse senest to år efter afslutningen af en gymnasieuddannelse, kunne gange deres gennemsnit med 1,08. Men denne bonus gælder altså ikke længere.
Herunder kan du se, hvilken adgangskvotient det kræver at komme ind på netop den videregående uddannelse, som du har søgt.




























