Hvert år dumper 5.000 elever folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Dermed mister knap hver tiende elev adgangsbilletten for at komme ind på en ungdomsuddannelse. De 5.000 elever er både elever på frie grundskoler, efterskoler og folkeskoler.
Det viser en analyse fra Dansk Industri, der også viser, at der er store kommunale forskelle . I Langeland Kommune er det 21 procent af eleverne, der ikke består de to fag, og kun to procent i Hørsholm. Isoleret set er det 242 folkeskoler ud af 1.084, hvor mere end ti procent af eleverne ikke består de to fag ved afgangsprøven. Det er et problem for samfundet, siger underdirektør i DI Mette Fjord.




























