Loven er klokkeklar: Alle børn i folkeskolen skal bevæge sig gennemsnitligt tre kvarter dagligt i undervisningstiden. Og det er skoleledernes ansvar, at det sker. Sådan har det været, siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, og den længere skoledag blev en realitet.
Men kun 55 procent af folkeskolerne lever ifølge dem selv op til lovkravet. 35 procent svarer nej til spørgsmålet, og 10 procent ved ikke, om de opfylder kravet. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, som 227 folkeskoler har deltaget i.


























