Danske elever i fjerde klasse er blevet dårligere til matematik. Det fremgår af 4.-klasse-elevernes faglige niveau i matematik og natur/teknologi er for fjerde gang blevet undersøgt internationalt i Timss 2019.
Danmark er gået ifølge 14 point tilbage og er nu på samme niveau som i 2007, hvor danske elever deltog for første gange. Fra 2007 til 2015 gik Danmark frem i Timss-undersøgelsen og har klaret sig bedre end gennemsnittet i begge fag.
»Et substantielt fald« siger Christian Christrup Kjeldsen, der er viceinstitutleder for DPU, Aarhus Universitet og har været ansvarlig for den danske del af undersøgelsen, da resultaterne bliver præsenteret.
»Elevernes gennemsnitlige dygtighed i matematik er faldet markant, efter at man ellers har set fremgang i snart 20 år. Samtidig er der sket et stort fald i, hvor godt eleverne kan lide matematikfaget. Det er meget bekymrende«, siger han.
Danske elever er samtidig blevet mindre glade for matematik, og betydningen af negativ social arv er ikke blevet mindre siden 2015.
Tallene er ventet med særlig spænding, fordi der er tale om elever, der gik i 4. klasse i skoleåret 2019/20, og som altså startede i børnehaveklasse i 2015. De er med andre ord elever, der fra første skoledag har gået i den reformerede folkeskole.
»Undersøgelsen omfatter den første årgang elever, der alene har gået i en skole præget af skolereformen. Man kan ikke på baggrund af vores undersøgelse konkludere, hvad der skyldes ændringerne af skolen og hvad der skyldes andre forhold. Men vi må konstatere, at folketingets ambitioner fra 2013 ikke er blevet indfriet. Eleverne har ikke oplevet et fagligt løft i matematik eller fået forbedret deres lyst til skolens undervisning«, siger Christian Christrup Kjeldsen
International undersøgelse
Dette er femte Timss-undersøgelse, som danske elever deltager i og den fjerde med deltagelse af elever i 4. klasse.
I 1995 deltog Danmark i Timss med 8.-klasser, men siden har Danmark deltaget i 2007, 2011, 2015 og nu også i 2019 kun med 4.- klasser. Undersøgelsen gennemføres sådan at de enkelte landes resultater er sammenlignelige i hver undersøgelse og over tid. Det betyder, at man kan se på ligheder, forskelle og forandringer for at lære mere om den danske skole i forhold til andre lande.
De danske elever er, set i forhold til eleverne i Finland, Norge og Sverige, dem, der modtager flest undervisningstimer i matematik. Men danske elever klarer sig alligevel i gennemsnit ikke bedre end de øvrige nordiske lande og ligger væsentligt under finske og norske elevers præstationer i matematik.
»Vi kan på baggrund af undersøgelsen ikke finde nogen sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer, og så hvor højt elever højt eleverne scorer i TIMSS-undersøgelsen«, siger Christian Christrup og fortsætter:
»Mens danske elevers niveau er faldende i matematik, så er det til gengæld uforandret i naturfagene, hvor eleverne faktisk har haft færre undervisningstimer, end vi så i 2015, selv om det vejledende timetal blev sat op med reformen. Der er ganske enkelt ikke nogen sammenhæng mellem timetallet og så elevpræstationerne i fagene, som de afspejler sig i TIMSS-undersøgelsen«, siger han
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bebuder, at hun nøje vil følge udviklingen.
»Det er ganske alvorligt og stik imod hensigten i folkeskolereformen, der havde hovedsigte på, at flere børn skulle forlade skolen som bedre læsere og bedre til matematik. Det vil være noget, jeg kigger igennem med en tættekam«, siger hun til Ritzau.
fortsæt med at læse
