Hold jeres børn hjemme, hvis det er muligt. Sådan har appellen lydt til landets småbørnsforældre fra pædagogernes fagforening Bupl de seneste dage.
Både Bupl og regeringens støttepartier vil have daginstitutionerne lukkede. Det kommer ikke til at ske lige nu, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der dog er enig med pædagogerne i, at forældre skal holde deres børn hjemme, hvis de kan.




























