Debatten om identitetspolitik på Københavns Universitet (KU) er langtfra forbi, efter at universitetet har besluttet at forbyde introforløbets såkaldte ’lande-spil’, hvor de nye studerende på statskundskab dyster mod hinanden i hold opkaldt efter lande, bryder med en årelang tradition.
Forbuddet har vakt opsigt og fået den 26-årige kandidat til borgerrepræsentationen for Radikale Venstre Emil Sloth Andersen, der selv har læst statskundskab, til tasterne. 2. marts søgte han aktindsigt i sagen hos Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Her spurgte han blandt andet: Hvor mange har klaget?




























