Regeringen og støttepartierne er tirsdag blevet enige om en yderligere genåbning af blandt andet skoleområdet, som vil gælde fra på mandag 15. marts.
Aftalen lyder blandt andet på, at efterskoler og højskoler må genåbne 100 procent. I hele landet må elever i 5.-8. klasse fra 15. marts møde én dag om ugen. Afgangselever samt ungdoms- og voksenuddannelser må genåbne med 50 procent med undtagelse af hovedstadsområdet, hvor der vil gælde særlige regler.


























