Selv om coronasmitten fortsat stiger i både Danmark og i vores nabolande, er håndteringen af de nye restriktioner forskellig. Det er nemlig kun i Danmark, at skoleelever bliver sendt hjem til fjernundervisning inden juleferien.
Det sker, efter at et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har besluttet at sende elever fra både folkeskolen og privatskoler hjem fra 15. december til 5. januar. På pressemødet 8. december meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at den midlertidige hjemsendelse sker for at forsinke udbredelsen af smitte, indtil flere i befolkningen har fået tredje vaccinestik.


























