Naturvidenskabelige forskere på Københavns Universitet har ventet længe på at indvie Niels Bohr Bygningen på Jagtvej. Og de kommer til at vente længere endnu på at lade champagnepropperne springe.

Der skal nemlig gennemføres 109 tests på bygningen. Foreløbig er der lavet 13 test siden november. Indtil videre er kun tre bestået. Det viser en aktindsigt, DR har fået. Og det er urealistisk, at man når at lave og få godkendt de resterende 106 test inden udgangen af april, siger Lene Faber Ussing, som er viceinstitutleder for BUILD ved Aalborg Universitet.

Det kommer til at tage længere tid at færdiggøre de test, end der er lagt op til med den nuværende tidsplan

»Det skal ikke være ret kompliceret, hvis det skulle kunne lade sig gøre. Så umiddelbart tænker jeg, at det lyder meget voldsomt«, siger Lene Faber Ussing til DR Nyheder.

Prognosen for tidspunktet for overdragelsen til universitetet er blevet rykket mindst 18 gange siden 2020. Vejdirektoratet, der nu har ansvaret for det skandaleramte byggeprojekt, har ifølge DR ikke ønsket at udtale sig om udsigten til yderligere forsinkelser. Men Vejdirektoratet oplyser, at man arbejder for at blive færdige så hurtigt som muligt.

Byggeriet af Niels Bohr Bygningen har fra starten været præget af forsinkelser og en regning, der nu bliver næsten tre gange så stor som første budget. Ifølge de oprindelige planer skulle byggeriet have stået klar i 2017. Forsinkelsen er derfor nu oppe på seks år.

Da politikerne på Christiansborg bevilgede penge til byggeriet tilbage i 2013, var prisen sat til 1,8 milliarder kroner. Transportministeriet oplyste i maj sidste år, at den samlede regning er nået op på 4,8 milliarder kroner.

Tidligere har det været oplyst, at bygningen havde flere tusind fejlbehæftede brandhæmmende lukninger, som simpelthen var udført forkert.

Problemet med brandgodkendelse er ikke det eneste, som har forsinket indvielsen. For det fremgår også af en tidligere orientering til Folketingets Finansudvalg fra sidste år, at der trængte vand ind otte steder i bygningen.

Ansvar flyttet

Oprindelig var det den statslige Bygningsstyrelse, der stod for opførelsen af Niels Bohr Bygningen. Men den blev sat fra bestillingen i november 2017. Det skyldes, at den daværende transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), havde mistet tilliden til, at Bygningsstyrelsen kunne styre byggeriet igennem problemerne.

Opgaven med at styre byggeriet blev derfor overdraget til Vejdirektoratet, der har haft succes med at anlægge en række motorveje og andre trafikprojekter til tiden og i nogle tilfælde også til en pris, der lå under budgettet. Vejdirektoratet har dog ikke kunnet styre byggeriet af Niels Bohr Bygningen i mål uden nye forsinkelser og fordyrelser.

Københavns Universitet er gentagne gange blevet stillet i udsigt, at de kunne flytte ind i den nye bygning med forskere og andre medarbejdere. Seneste melding var ifølge Forskerforum, at det skulle ske i april.

Indtil nu har universitetet kun kunnet flytte ind i en mindre del af byggeriet, kaldet bygningsafsnit 2, der ligger på den modsatte side af Jagtvej og primært indeholder undervisnings- og kontorlokaler, men ikke egentlige laboratorier. Bygningen er forbundet med en bro til den store bygning, kaldet bygningsafsnit 1, i det nye kompleks. Det er i det nye kompleks, der nu testes på livet løs, for at bygningen endelig kan tages i brug.

Mens kransekagen og champagnen til indvielsen udsættes, er der et slagsmål i gang om, hvem der skal betale regningen for overskridelsen af budgettet.

Staten har anlagt voldgiftssager med et samlet erstatningskrav på ca. 1,6 milliarder kroner mod en række af projektets entreprenører, og KU har også anlagt en statslig voldgift mod Bygningsstyrelsen om ansvaret for fordyrelsen.

Den tidligere uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har under et samråd med Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg tilbage i 2022 lovet, at universitetet ikke kommer til at hænge på hele regningen. Men indtil voldgiftssagen er afgjort, må universitet, ifølge Forskerforum, leve med en husleje på ca. 91 millioner kroner om året.

Kammeradvokaten vurderer ifølge Universitetsavisen, at voldgiftssagerne først kan afsluttes i løbet af 2023.

fortsæt med at læse

Analyse:

Byggeskandale kunne være undgået, hvis universiteterne var herrer i egne bygninger