Hvis det stod til SF alene, var der slet ikke nogen uddannelser, der skulle være kortere. Alligevel gik partiet sidste sommer med i en universitetsreform, der vil forkorte 10 procent af alle kandidatuddannelser.
Nu viser en ny rapport, som et såkaldt Kandidatudvalg har offentliggjort, at helt op mod 23 procent af kandidatuddannelserne risikerer at skulle forkortes. Sker det, vil det være et aftalebrud fra regeringen, mener Sofie Lippert, uddannelsesordfører i SF.




























