I foråret 2016 forpligtede både regeringen og Efterskoleforeningen sig på, at nu skulle der flere flygtninge og indvandrere på de danske efterskoler. Parterne indgik en såkaldt hensigtserklæring, hvor regeringen sort på hvidt tilkendegav, at de ville bakke op om efterskolernes integrationsarbejde.
Men nye tal viser, at antallet af elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund ikke er steget. Tværtimod. Kun 542 ud af de 28.842 efterskoleelever kommer med den type baggrund. Det svarer til 2 procent.


























