0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Gymnasielærer fortæller åbent om sin egen ordblindhed til elever for at nedbryde fordomme

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Halfdan Houlrik Børch kender alt til, hvilke udfordringer og fordomme man møder som ordblind. For han er det selv.

Erfaringerne bruger han som underviser i en HF-klasse for ordblinde.

Når gymnasielæreren Halfdan Houlrik Børch møder en ny ordblindeklasse efter sommerferien, starter han altid første lektion på samme måde. Han viser en PowerPoint-præsentation med billeder af blandt andet atomfysikeren Niels Bohr, forfatteren H. C. Andersen og skuespillerinden Ghita Nørby.

Kendte danskere, der alle har en ting til fælles: De er ordblinde.

Han ønsker at vise eleverne, at ordblindhed ikke er nogen hindring for at blive det, man drømmer om. Uanset hvad det er. Det er han på mange måder et levende eksempel på.

For Halfdan Houlrik Børch er selv ordblind. Det siger han højt allerede første gang, han underviser i en ny klasse.

»Åbenhed om ordblindhed er det vigtigste, hvis vi vil komme fordommene til livs og løse problemerne, der følger med at være ordblind«, siger Halfdan Houlrik Børch, der underviser i samfundsfag og historie.

Han vil hjælpe eleverne til at slippe skammen og frygten for at lave fejl. For en stavefejl er ikke et tegn på manglende forberedelse, sjusk eller uvidenhed. Det er bare nogle bogstaver, der driller lidt.

Politiken møder Halfdan Houlrik Børch, da han er blevet indstillet til Politikens Undervisningspris af en tidligere elev fra ordblindeklassen, der skriver, at han med sin åbenhed møder eleverne i øjenhøjde.

Den 32-årige underviser har da også en klar mission. Han vil have eleverne til at genfinde troen på sig selv. Både fagligt og socialt.

Vigtigt med en rollemodel

Eleverne går på en særlig HF-linje for ordblinde på HF og VUC Roskilde-Køge. Uddannelsen er normeret til tre år i stedet for to, så der er mere tid og støtte til læsning og skrivning.

Ordblindhed kaldes også for dysleksi. Det betyder, at man har læse- og stavevanskeligheder, og at det er svært at forbinde lyd med bestemte bogstaver.

Flere end 400.000 danskere er ordblinde, hvilket svarer til omkring 7 procent af befolkningen.

En undersøgelse af NOTA, som er en institution under Kulturministeriet, viser, at omkring halvdelen af alle personer med ordblindhed har oplevet fordomme om, at de er dumme eller har lav intelligens.

Fordommene skaber en frygt hos mange for at lave fejl og kan påvirke uddannelsesvalget negativt, siger forperson i Ordblindeforeningen, Gry Nicolaisen:

»Man ser ofte, at ordblinde fravælger de boglige studier, selvom de ville være dygtige til det. Det er ærgerligt, for det er en fordom, at ordblindhed er en hindring for at tage en bestemt uddannelse eller et bestemt fag«.

Ifølge forpersonen har det en stor betydning, at undervisere i skolen kan forstå diagnosens udfordringer fra et personligt perspektiv:

»Det er vigtigt med flere rollemodeller, der selv er ordblinde og tør tale åbent om det. De kan på en overbevisende måde vise elever med læsevanskeligheder, at de godt kan lykkes. At de ikke behøver at være bange for at bruge hjælpemidler, og at det er menneskeligt at fejle«.

Varieret undervisning

Halfdan Houlrik Børchs undervisning er ikke tekst-tung, men varieret og visuel.

I dag skal eleverne lære om forskellige politiske ideologier, og eleverne skal i grupper fremlægge foran klassen. Nogle er mere nervøse end andre.

Tre elever går op til tavlen og viser en planche, der handler om socialisme. En lyshåret dreng i en lyseblå skjorte tager ordet og begynder at forklare.

»Hvad er socialismens ordsprog?«, spørger gymnasielæreren, der har sat sig i midten af klasselokalet. Eleverne kigger tøvende på hinanden. Der er stille.

»Okay, se nu for eksempels Carls overarme«, siger han og fortsætter: »Hvem, tror I, kan løfte mest nede i fitnesscentret? Mig eller ham?«.

Eleverne begynder at grine. Den lyshårede dreng smiler, da klassen svarer, at det nok må være ham, der kan løfte mest.

»Ja!«, siger Halfdan Houlrik Børch. »Lige præcist. Carl har de bredeste skuldre, og derfor må han ifølge socialismen også bære de tungeste byrder«.

»Nå ja, det er sådan, den lyder«, udbryder en elev for sig selv.

En uddannelse på lige fod med andre

Bagefter skal eleverne tage stilling til forskellige politiske udsagn. Stolene skramler, da de rejser sig op.

Øvelsen er nu, at de skal stille sig på en linje, der løber fra venstre mod højre side af klassen, alt efter hvor enige eller uenige de er i udsagnene.

Eleverne stiller sig primært i midten, hvor de fleste er uafklarede. Kun få tør placere sig alene i yderpolerne, når de skal tage stilling. Mange søger i stedet derhen, hvor fællesskabet er.

Åbenhed om ordblindhed er det vigtigste, hvis vi vil komme fordommene til livs

Ønsket om at passe ind fylder for de unge i klassen. Flere har oplevet en svær skolegang og følt sig misforstået.

»Jeg har tit følt mig meget dum, fordi jeg ikke kunne læse og skrive, ligesom mine klassekammerater kunne. Lærerne forstod heller ikke altid, hvorfor man ikke fulgte med eller ikke kunne lide at gå i skole«, siger Klara Robstrup på 18 år.

Derfor er hun glad for Halfdan Houlrik Børchs undervisning:

»Han er meget god til at forklare ting på mange forskellige måder, så alle forstår det. Han kan jo selv relatere til det med at være ordblind, så han forstår også godt, hvis en lang tekst kan være svær at læse«.

Hvis eleverne har brug for at anvende elektroniske hjælpemidler, er de velkomne til for eksempel at bruge en app på telefonen, som kan læse teksten op for dem. Men ellers er undervisningen på mange måder som på et ’almindeligt’ gymnasium.

Og det er pointen, forklarer Halfdan Houlrik Børch.

»De får ikke en pixi-uddannelse, bare fordi de går i ordblindeklassen. De får en uddannelse på lige fod med alle andre«, siger underviseren, der ingen intentioner har om at sænke forventningerne til sine elever.

Janus Engel/Janus Engel
Foto: Janus Engel/Janus Engel

Halfdan Houlrik Børch kan ikke forestille sig noget bedre end at være gymnasielærer, hvor han kan trække på sine egne erfaringer som ordblind, når han underviser.

Drømmejob

Halfdan Houlrik Børch oplevede det selv som en lettelse, da han i gymnasiet fik sin diagnose.

»Det var en stor befrielse endelig at finde ud af, hvad der var galt. Nogle vil måske se det som et stempel, men jeg ser det som en anerkendelse«.

For eleven Daniella Liebach Lundsgaard på 18 år giver det en særlig tryghed at gå i en HF-klasse, hvor alle er ordblinde.

»Jeg er ikke bange for at gå op og skrive noget på tavlen og spørge lige ud: »hvordan er det lige, man staver til det her?«, hvis man bliver i tvivl«.

Hun har aldrig før haft en lærer, der selv var ordblind og forstod hendes udfordringer så godt.

»Jeg ser nok lidt op til Halfdan. Vejen til at blive underviser i et bogligt fag er ikke ligefrem nem – og slet ikke for en ordblind. At han har klaret det, viser os jo, at vi ikke skal begrænse vores ambitioner«.

»Når han lige ’skimmelæser’ en tekst hurtigt, bliver jeg altså lidt imponeret«.

Halfdan Houlrik Børch kan da heller ikke forestille sig noget bedre end at være lærer.

»Det er jo et kæmpe privilegium at få lov til at undervise og se andre med samme diagnose vokse med opgaven. Så ja, det er tæt på drømmejobbet«.

Indstil din underviser, lærer eller mester – på politiken.dk/indstil.

Læs mere:

Læs mere

Annonce