Underviser Stina Davidsen-Nielsen har mere mellem ørerne end de fleste. Når hun fortæller det til sine elever, er der mange, der lige løfter et øjenbryn. Men hun mener det bogstaveligt. For hun har en godartet tumor i hjernen.
Tumoren udgør som sådan ikke en fare for hendes helbred. Men fordi den sidder i hjernen, holder lægerne ekstra godt øje med den, og hun går jævnligt til skanning.
Og netop dét er pointen, siger 41-årige Stina Davidsen-Nielsen, der underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn.
Hun bruger sig selv aktivt i undervisningen for at illustrere for eleverne, hvordan sundhed opleves forskelligt. At systemet kan have én slags opfattelse, mens individet har en anden.
»Jeg føler mig jo rask. Men hvis jeg går på sygehuset, vil de definere mig som syg. For jeg har jo noget, der ikke skal være der«, siger Stina Davidsen-Nielsen og fortsætter:
»Vi står jo som sundhedsfaglige medarbejdere og siger, at ’du er syg’ til patienten. Men det er jo slet ikke sikkert, at patienten føler sig syg. Så det handler om forståelse for andres oplevelser og at se mennesket, før vi ser sygdommen«.
Sidste år vandt Stina Davidsen-Nielsen Politikens Undervisningspris i kategorien erhvervsuddannelser. Fagpanelet lagde især vægt på hendes høje faglighed og princippet om ordentlighed i mødet med andre mennesker.
I år er hun selv en del af fagpanelet, hvor hun skal være med til at se på indstillingerne og vurdere, hvem der skal vinde prisen. Derfor ringer Politiken hende op i anledning af årets pris for at høre, hvad det har betydet for hende at vinde, samt hvad hun mener er god undervisning.
En god underviser i Stina Davidsen-Nielsens øjne en, der er autentisk.
»Som social- og sundhedsassistenter taler vi tit om, at fagidentiteten er i vores kittel. Det skaber en distance, som man ikke har som underviser, hvor vi ikke har uniform på. Derfor er man nødt til at være autentisk og give et lille stykke af sig selv, hvis man vil brænde igennem hos sine elever«.
Hæklede kønsorganer
Stina Davidsen-Nielsen bruger sin 20-årige arbejdserfaring som social- og sundhedsassistent på at gøre undervisningen mere praksisnær. Hun har været på kirurgisk afsnit på sygehuset, ungdomspsykiatrisk afdeling, plejecenter og hjemmeplejen.
Som underviser gør hun meget ud af at »besøge elevernes sko« og forklare viden på en måde, så eleverne lettere forstår det. Derfor er hun heller ikke bleg for at finde hæklenålen frem. Hun har igennem tiden hæklet alt fra kønsorganer til hjerner, tyktarm og bryster, som hun bruger i undervisningen.
Ideen startede, da hun havde en elev, der ikke havde set mange nøgne kroppe i sit liv. Derfor ville Stina Davidsen-Nielsen ikke straks hive modellerne med kønsdele i silikone frem, da hun frygtede, det ville virke afskrækkende på eleven.
Kreative påfund som hækleriet er noget af det, der gør Stina Davidsen-Nielsens undervisning helt særlig.
Titlen som en af landets dygtigste undervisere er dog ikke noget, hun ligefrem skilter med. Flere af de nystartede elever er end ikke klar over, at hun har vundet, og kollegaer har opfordret til, at hun gør mere ud af det.
Men fynboen har fødderne solidt plantet i jorden og er hverken fan af titler eller store ord.
»Jeg er jo bare mig, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med at være«.
Stina Davidsen-Nielsen er generelt ydmyg, når det kommer til hendes rolle som lærer. Hun ved, hvilken vægt ordene falder med, når man er en autoritet, og hvilken effekt lærere kan have på deres elever. At de både kan bygge eleverne op, men også nedbryde.
Det har hun selv erfaret på negativ vis, da en lærer i folkeskolen kom med en klar besked til hende: »Du behøver ikke at tage i gymnasiet, for du har ikke evnerne«.
Som ung teenager ramte de ord hende hårdt. Hun følte ikke, at hun var god nok. Men beskeden var ironisk nok medvirkende til, at hun ikke søgte mod gymnasiet, men i stedet mod sosu-uddannelsen, hvor hun i dag er blandt landets bedste undervisere.
Faglig stolthed
At vinde prisen har haft stor betydning. Både for hende, faget og elevernes egen selvforståelse.
»Prisen har gjort, at vi mærker anerkendelsen som fag. Flere har sagt, at vi gør et vigtigt stykke arbejde, og fortalt, hvilken betydning vi har for deres familiemedlemmer«, siger Stina Davidsen-Nielsen.
Den faglige respekt kan dog til daglig godt mangle i offentligheden, mener underviseren. Hun fremhæver fagets historiske udvikling og møgsager i medierne om brodne kar, som har haft negativ indflydelse på den generelle opfattelse af sosu-faget.
»Vores fag stammer jo i princippet fra dengang, det hed ’husmorafløsning’. Det vil sige, at der er mange, der har en forventning til os om, at det er noget, alle kan«.
Derfor gør hun meget ud af at plante en faglig stolthed i nogle elever, der nogle gange kommer og ikke har så meget faglig stolthed med sig. Men hun gør det ikke med ord.
»At jeg er stolt af mit fag, er ikke noget, jeg siger, det er noget, jeg gør. For det bliver ikke faglig stolthed af, at jeg står og siger ordet mange gange. Det bliver faglig stolthed, når man kan mærke det i hjertet«.
Stina Davidsen-Nielsens egen selvforståelse er dog intakt. Hun har aldrig været i tvivl om, at det, hun gør, er vigtigt.
»Min egen faglige stolthed er sådan set, hvor den har været hele tiden«.
Indstil din underviser, lærer eller mester på politiken.dk/indstil.
fortsæt med at læse
Så er det nu, du skal indstille din lærer til Politikens Undervisningspris
-
Stina er årets underviser: Det startede med, at hun kom ind med et vandglas og sluttede med en heftig diskussion
-
Mange har slået sig på uddannelsessystemet, men her retter eleverne ryggen igen: »For første gang i mit liv føler jeg, at der er nogen, der har anerkendt mig«
-
Helt almindelig folkeskole har knækket koden om lærermangel
