TV: Mød prisnominerede lærer: De gør erhvervsskolene bedre

Lyt til artiklen

På tirsdag bliver det afsløret, hvilke lærere fra de tre kategorier, grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, der vinder Politikens Undervisningspris.

De flere end 1.000 indstillinger er efter timers gennemlæsning og diskussion mellem dommerpanelerne for de tre kategorier blevet til 15 nominerede lærere eller lærerteams.

Selve prisen hylder de gode lærere og den gode undervisning, som udfordrer og favner eleverne, får dem engageret og viser dem nye perspektiver og undervisningsmetoder.

I hver kategori uddeles en førstepræmie samt to særpriser på henholdsvis 75.000 kroner og 25.000 kroner.

En tredjedel af beløbet skal bruges på projekter på skolen eller til efteruddannelse efter pristagernes valg. Resten af beløbet kan vinderne selv disponere over.

Politiken.dk har besøgt de 15 nominerede for at se, hvordan de underviser og høre hvorfor, at netop de skal vinde lærerprisen.

Mød de fem nominerede fra erhvervsskolerne i de nedenstående tv-indslag

Jette Vinther Christensen fra EUC Nordvest

Jette Vinther Christensen underviser på EUC Nordvest. Her bruger hun elevernes drøm om en lækker bil som drivkraft i sin læseundervisning.

LÆS Jette Vinther Christensens indstillinger

Indstillet: Jette Vinther Christensen, EUC Nordvest, Thisted

Tom Bruhn fra Københavns Tekniske Skole i Rødovre

Tom Bruhn underviser snedkerelever på KTS i Rødovre. Han beviser, at teknisk skole er alt andet end en skraldespand for tabere.

LÆSTom Bruhns indstillinger

Indstillet: Tom Bruhn, KTS Rødovre

Kristoffer Stauning Truelsen fra Niels Brock

Kristoffer Stauning Truelsen underviser i erhvervsøkonomi på Niels Brock.

Han kobler teorien til elevernes egn verden og løfter både de dygtige og de svage til højere niveauer.

LÆS Kristoffer Stauning Truelsens indstilling

Indstillet: Kristoffer Stauning Truelsen, Niels Brock, København

Allan MølgaardfraMercantec Viborg

Allan Mølgaard underviser struktørelever, det der før i tiden kaldtes jord- og betonarbejdere, på erhvervsskolen Mercantec i Viborg.

Han kender hver en elev og får selv de svageste til at nå deres fulde potentiale.

Martina Levisen fra Hvidovre Uddannelsesgruppe

Som en del af Hvidovres Undervisningsgruppe underviser Martina Levinsen bl.a. sosu-medhjælpere og plejepersonale. Hun klæder sig ud og bruger humor for at hjælpe læringen på vej.

LÆS Martina Levisens indstilling Indstillet: Martina Levisen, Hvidovre uddannelsesgruppe

Mie Louise Raatz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her