Kender du en lærer, der kan noget ud over det sædvanlige? En, som har gjort en helt forskel i dit liv? Eller som kan få ro på en hvilken som helst klasse uden nogensinde at hæve stemmen?
Så er det nu sidste chance for at hylde vedkommende.
Lørdag den 9. maj ved midnat bliver der nemlig lukket for indstillinger til Politikens Undervisningspris 2020. Prisen uddeles hvert år i samarbejde med Lundbeckfonden til inspirerende lærere fra landets grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler.
I år er der er også en særpris, der gives til en lærer, der har formået at levere omsorg og fjernundervisning i særklasse under de seneste måneders nedlukning af landet.
Indstil en lærer her.
Der er ingen retningslinjer for, hvad en lærer eller underviser skal kunne for at vinde prisen. Det kan være alt fra en lærer eller underviser, der udrydder mobning i sine klasser eller støtter elever, der har det svært, til en, der får eleverne til at grine, mens de lærer tysk grammatik, eller en, der lærer talblinde elever at løse ligninger.
På grund af corona har indstillingerne i år spændt ekstra bredt. Blandt de indstillede findes en lærer, der kører rundt til eleverne i sin bil og vinker til dem fra vinduet, så de ved, de er savnede. Der findes en, der laver crossfit på Teams. Og der findes en, der laver Youtubevideoer til eleverne som en del af fjernundervisningen.
Derudover er der også blevet en indstillet en grundskolelærer, der laver feministisk seksualundervisning til børn helt ned til femte klasse, og en underviser på chaufføruddannelsen på TEC Hvidovre, der har betydet så meget for fire elver, at de har fået tatoveret hans navn på anklerne.
Fire elever har fået tatoveret deres lærers navn på anklenDu kan både indstille enkelte lærere og lærerteams.
Både tidligere og nuværende elever, forældre, kollegaer, venner og ledere kan indstille den eller de lærere, som fortjener ekstra anerkendelse for deres indsats i undervisningen.
Og det skal altså ske inden lørdag den 9. maj inden midnat.
Så skynd dig ind på Politiken.dk/undervisningsprisen, og indstil den eller de lærere og undervisere, som fortjener at blive hædret for deres særlige indsats.
Der uddeles tre priser i hver af de tre hovedkategorier, som udgøres af grundskolen, erhvervsskolerne og gymnasierne. Hovedprisen i hver kategori er på 75.000 kroner, mens der også er to særpriser på 25.000 kroner. Særprisen for fjernundervisning er på 10.000 kroner.
Ekspertpanelet, der vurderer indstillingerne, består både af andre lærere, af fagpersoner og af to elever – en fra grundskolen og en fra en ungdomsuddannelse.
Sidste år var der 2.131 nomineringer fra grundskoler og ungdomsuddannelser i hele landet. Indstillingerne kan variere i længde, og der er ikke nogen fast opskrift på, hvad den skal indeholde.
fortsæt med at læse