Over to måneder er 1.937 lærere og undervisere fra hele landet blevet indstillet til Politikens Undervisningspris 2020. Nu er der lukket for indstillinger.
De lærere og underviser, der siden begyndelsen af marts er blevet fremhævet af nuværende og tidligere elever, kollegaer og forældre, er indstillet i tre hovedkategorier: Grundskoler, gymnasieskoler og erhvervsskoler.
Blandt de indstillede er alt fra folkeskolelæreren, der har fået eleverne til at vinterbade i coronatiden, og efterskolelæreren, der er særligt opmærksom på elever med kærestesorger.
Til erhvervsskolelæreren, der afslutter hver undervisningstime med at fortælle eleverne, at de er »nogle stjerner« og gymnasielæreren, der i stedet for at spørge, hvem der vil fremlægge, beder eleverne markere, hvis de ikke vil og på den måde får alle på banen.
Og selv om det er gymnasielærerne, der har fået flest indstillinger, udgør både grundskoler og erhvervsskoler en betydelig del af det samlede antal indstillinger. Grundskolerne har fået 727 indstillinger, mens gymnasieskolerne har fået 641, og erhvervsskolerne er endt med 569 indstillinger.
Langt de fleste af indstillingerne kommer fra elever. Faktisk er hele 1.384 af de i alt 1.937 indstillinger lavet af elever, der er glade for deres lærere.
Kigger man på antal, ligger dansklærerne med 522 indstillinger i top, mens andenpladsen går til matematiklærerne med 299 indstillinger. Isolerer man indstillingerne til erhvervsskolerne, er resultatet mere nuanceret. Her ligger matematiklærerne i top, mens lærere og undervisere i fag som afsætning, virksomhedsøkonomi og sundhed og sociale forhold alle udgør en markant del af indstillingerne.
En svær opgave
Nu er det op til de tre fagpaneler, der udgør dommerne i hver kategori, at bedømme, hvem der i første omgang skal nomineres, og siden kåres som vindere af Politikens Undervisningspris 2020.
Fagpanelerne får rigeligt at se til. Ikke nok med, at de skal ende med at udvælge 10 vindere ud af næsten 2.000 indstillinger i varierende længde, skal de også vælge fra et felt med kompetencer, talenter og udmærkelser, der stikker i mange retninger.
Mange lærere og undervisere er blevet indstillet for deres evne til at få hver elev til at føle sig set. Mange er indstillet for at undervise tørt stof så spændende, at selv de mest skoletrætte 2.g’ere følger med. Mens andre kan noget, der ikke kan sættes i bås.
Som eksempelvis Jennie Nielsen, der er SOSU-lærer på Fyn, og som har fået ændret buskøreplanen, så den passer elevernes mødetid. Eller Jan Barfoed Israelsen, der underviser kommende lastbilchauffører i transport på erhvervsskolen TEC Hvidovre. Han er blevet nomineret af fire unge gutter, der er så glade for, at han »tror på dem«, at de har fået tatoveret hans navn på anklen.
Og så er der dem, som folkeskolelærer Lars Malling fra Egholmskolen i Vallensbæk, der med crossfit over Teams, Tiktok og klasseånd har fået en række forældre til elever i 5. klasse til at indstille ham for at være deres børns »klippe«, »største støtte« og »redning« i coronatiden.
En enkelt har endda indstillet samtlige danske lærere og undervisere i alle tre kategorier for deres håndtering af nedlukningen.
Og selv om man, når man læser indstillingerne, kan fristes til at give hende ret, skal der altså findes 10 vindere.
Tre af dem bliver vinderne af hovedpriserne i hver kategori, der præmieres med 75.000 kroner. Derudover vinder to i hver af de tre hovedkategorier særpriser på 25.000 kroner. Og endelig er der som noget særligt i år lavet en 10. pris. Det er en særpris på 10.000, der uddeles på tværs af kategorierne til en lærer, der har udvist helt særlige evner, mens landet og skolerne har været lukket ned.
Og det er de tre fagpaneler, der består af både elever, lærere og forskere, der skal vælge, hvem vinderne bliver. Fagpanelerne mødes i de kommende uger, og vinderne offentliggøres i juni måned.
fortsæt med at læse
