På hver af Frits Edslev’s underarme er et molekyle prikket ind i huden med blæk.
Når man som ikke-fagkyndig molekylekender spørger, hvilke molekyler det er, og hvorfor han har dem tatoveret, fortæller han glædeligt, mens han peger på de forskellige dele, som var det på den tavle, han plejer at undervise på.
»Det er dopamin og serotonin. Begge giver dig en følelse af lykke, men i en periode havde jeg faktisk for lidt serotonin og var nødt til at tage antidepressive piller. Det er et problem, som min far også har haft, så måske det ligger til mine gener. Mine personlige erfaringer med ubalancen giver mig særlige forudsætninger for at kunne sætte mig ind i mine elevers svingninger i humør, energi og evne til at fokusere i undervisningen«, svarer Frits Edslev, der underviser i matematik og kemi på Next Vibenshus Gymnasium på Østerbro i København.
Han fortæller den samme historie om hans familie og fortid, hvis en elev bliver nysgerrig. For det vigtigste for ham som lærer er den relation, man har til hinanden. Det betyder, at han både lærer sine elever godt at kende, men også at han deler åbent ud af sit eget liv til dem.
Og det var netop derfor, han vandt hovedprisen for gymnasiekategorien til Politikens Undervisningspris sidste år, efter at en lang række af hans elever havde indstillet ham. Du kan selv indstille én eller flere lærere, der er særligt dygtige til Undervisningsprisen i år her.
I Frits' timer er fejl godeAt modtage prisen har givet ham mere tiltro til, at hans undervisningsform er den helt rigtige.
»Jeg prøver at se mine elever som hele mennesker. Jeg interesserer mig for, hvilke tanker, de har i hovedet om dem selv og deres eget liv og deres samspil med andre mennesker. Jeg taler meget med dem, også uden for skoletiden, og det gør en stor forskel som lærer. Det er ikke, fordi det som sådan skal være noget, der gavner undervisningen, men det gavner også undervisningen. De får et forhold til mig, hvor, når jeg siger, det er fint nok at hyggesnakke, men nu skal vi altså også lige arbejde, så er de der også. Så det giver så meget bonus i undervisningen, at man kender dem lidt mere personligt«.
Frits Edslev fortæller altid sine elever om hans eget liv, når han får en ny klasse.
»Alt i mit liv i grove term – mit livsforløb, min familie derhjemme. Jeg fortæller om, når livet ikke er så let, men at det nok skal gå alligevel, og så fortæller jeg også om mine bjergbestigninger og mine cykelture«.
Udendørsklub og grill
Og netop fordi de sociale relationer vægter så højt for Frits Edslev som lærer har han valgt at poste nogle af præmiepengene fra Politikens Undervisningspris i udstyr til en ny outdoorklub, han har startet for eleverne. Det er nemlig ikke alle elever, der har trangiasæt og liggeunderlag derhjemme, og alle skal kunne være med.
Resten af de 75.000 kroner prisen kom med er stadig urørte, men han har planer om at købe et par gasgrill til skolen, så lærerne kan holde grillarrangementer med deres elever, når de kommer tilbage fra lockdown.
»Udstyr til laboratoriet kan vi sgu altid købe. Det er heller ikke det, der kendetegner mig som lærer. Det må skolen finansiere. Hvis vi ser undervisningen som en taburet, skal man selvfølgelig have noget faglighed. Så skal man have nogle didaktiske værktøjer til gruppearbejde og projekter, og så er der det tredje ben som er relationsdannelse. Og det bliver tit overset, at den der relationsdannelse er super vigtig, så det er i min ånd at bruge pengene der«.
Ifølge Frits Edslev kan man ikke komme for tæt på sine elever.
»Jo tættere man kommer på dem, og jo bedre man lærer dem at kende, jo mere respekt får de også for én. Ligesom at jeg faktisk har en ægte kærlighed til mine elever, så oplever jeg også, at den kærlighed går den anden vej. Nogle gange når jeg giver opgaver, så oplever jeg også, at de gør sig ekstra umage for min skyld. De vil gerne gøre mig glad, for det er også en social relation, der betyder noget, og så bliver de jo også dygtigere elever«.
fortsæt med at læse
I Frits' timer er fejl gode
-
Latinlærer vælter i indstillinger til Undervisningsprisen: »Forstå mig ret, jeg er et hamrende uprofessionelt menneske, men jeg kan brænde«
-
Jacob Risgaards lærer inviterede hele klassen på besøg på børnehjemmet: »Det var fantastisk. Så blev det ikke så mystisk længere«
-
Over 500 har indstillet en lærer til Undervisningsprisen: Se om din lærer er én af dem
